Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Februar 2004
Kunstråd med konflikter
Konflikterne omkring Kunstrådet viser, at kulturlivets aktører er ved at anerkende Kunstrådet som en vigtig kulturpolitisk spiller
Kunstrådets handlingsplan for 2003-2006 er et klart, velskrevet og gennemtænkt dokument. Det er simpelthen et godt grundlag til at diskutere kulturpolitiske prioriteringer efter. Der argumenteres og forklares. Og der tages stilling.
Naturligvis finder man også svagheder i handlingsplanen. Den helt åbne konflikt mellem kunstrådet og Statens Kunstfond er aldeles uforløst, man nøjes med at skrive, at "Arbejdsdelingen mellem Kunstrådet og Statens Kunstfond er ikke behandlet... Rådet vil i begyndelsen af 2004 drøfte med Statens Kunstfond, hvordan samarbejdet og arbejdsdelingen mellem de to kunststøttesystemer skal tilrettelægges."
Man har heller ikke afklaret forholdet mellem selve Kunstrådet og de enkelte fagudvalg. Man skriver naturligvis, at sager, der utvivlsomt hører under et af fagudvalgenes fagområder, behandles af fagudvalget. Konflikterne vil dog næppe ligge i de sager der "utvivlsomt" hører til et bestemt sted. Konflikterne ligger der, hvor der netop er grund til tvivl.
Konfliktmulighederne mellem Kunstrådet og fagudvalgene er indbygget i selve strukturen og man kunne naturligvis ikke forvente en færdig opskrift til at løse disse konfliktmuligheder. Det er i og for sig en del af selve dynamikken i strukturen. Og især de konflikter der vil vise sig i de første år, vil blive normdannende for, hvordan kompetencen bliver fordelt.
Fagudvalg for sig selv
Mindre rosværdigt er desværre de bidrag som de enkelte fagudvalg har valgt at bidrage med. De er i karakter meget forskellige. Det har den fordel, at dette er et spejl af de forskellige vilkår og diskussioner der er på de enkelte områder. Men det er også tydeligt, at der er diskussioner i Kunstrådet, som endnu ikke har forplantet sig i de enkelte fagudvalg. Hvor Kunstrådet forsøger at angive nye veje og prioriteringer er der eksempelvis fagudvalg, som blot har ambitioner om at videreføre den virksomhed som blev varetaget af de nu nedlagte råd.
Fagudvalgene for Billedkunst og Teater bidrager således kun med status quo. Hvorimod Fagudvalget for Litteratur lægger op til en række ændringer og Fagudvalget for Musik lægger op til både ændringer på eget felt og til principielle diskussioner, som kan anskues bredere end blot fagudvalgets ressort (medier og undervisning). Bortset fra Musikudvalgets bidrag er hele Handlingsplanen renset for enhver tanke om amatørkunstens rolle og udvikling. Dette er selvfølgelig et udtryk for forskellene mellem områderne, men kan netop også give grundlag for vigtige tværgående diskussioner i det samlede Kunstråd. Fagudvalget for Litteratur lader også til at engagere sig kraftigere i diskussionerne om (bog)markedets udvikling end de øvrige Fagudvalg.
At forfremme til Finansloven
Et gennemgående tema i Handlingsplanen er at begrænse driftstilskud og i højere grad have løse projektmidler. Kunstrådet er dog klar over, at dette vil være aldeles urimeligt overfor mange faste støttemodtagere, som med rette har haft behov for at planlægge over længere perioder. Derfor vil Kunstrådet:
drøfte med Kulturministeriet, hvordan flest mulige af de institutioner, hvor der er et velbegrundet behov for faste statslige driftstilskud, overflyttes til andre støtteformer, f.eks. i form af selvstændige finanslovsbevillinger.
Et eksempel på en sådan overflytning kunne være Nyt Dansk Danseteater (ikke nævnt i Handlingsplanen, men foreslået i Rapporten fra Arbejdsgruppen om moderne dans, se Søndag Aften Arkiv).
Handlingsplanen forholder sig dog ikke til de oplagte paradokser der vil komme, hvis man virkeliggør en sådan overflytning. I sagens natur må Kunstrådet mene, at man har den største faglige ekspertise til at vurdere, hvem som skal have faste driftstilskud. Hvis man "forfremmer" institutioner til at få støtte direkte fra Finansloven, vil den fremtidige beslutning om institutionernes budgetter træffes af Folketinget - uden armslængde. Muligvis efter indstilling fra kompetente faglige udvalg og naturligvis efter indstilling fra Kulturministeriet. Men den faktiske beslutning vil blive truffet ved Finanslovsforhandlinger. Spørg Kaospiloterne om, hvordan det føles...
Et andet paradoks i denne sammenhæng vil være, at de "forfremmede" institutioner vil blive vurderet og diskuteret i andre sammenhænge end de faglige. Der vil påny blive grundlag for kassetænkning, hvor nærtstående institutioner behandles forskelligt, blot fordi de tilfældigvis får penge fra forskellige statslige kilder. På teaterområdet har kasseopdelingen og den manglende samtænkning givet indholdsmæssigt uforklarlige udviklingsforskelle mellem eksempelvis landsdelsscener og egnsteatre.
Flyt fra Finanslov til Kunstråd
En langt mere radikal løsning på disse paradokser ville være, hvis flere af de institutioner, som idag forhandler resultatkontrakter og økonomi med Kulturministeriet (fordi de står direkte på Finansloven), i stedet skulle forhandle med Kunstrådet, dets fagudvalg og Kunststyrelsen. En sådan diskussion vil næppe være moden før Kunstrådet gennem en årrække har bevist sin styrke og sine kvaliteter. Men ligesom etableringen af Kunstrådet startede med fysiske sammenlægninger af administrative enheder, kunne Kulturministeriet vælge at samle fagkompetente medarbejdere et sted, så fagkompetente medarbejdere i Kunststyrelsen også varetog faglige dialoger med de institutioner som er på Finansloven.
